Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Tip en ven   |  Print   |  Søg

Jonas

Jonas, 22 år

For Jonas var alt, der havde med skolen at gøre, op ad bakke. Han havde svært ved at sidde stille og ved at følge med i undervisningen. Han hadede skolen – og skolen hadede ham.

"Min klasselærer var oppe i 60'erne og fortalte mig hele tiden, at jeg var umulig og adfærdsvanskelig. At jeg fuckede tingene op, og at det var mig, der ikke ville samarbejde. Jeg følte, at jeg kæmpede med alt, hvad jeg havde, for at hænge på. Jeg var mega frustreret over, at de ikke kunne se det og forstå mig," fortæller Jonas.

Jeg passede ikke rigtigt ind

En hel del år senere får han diagnosen ADHD. Og det viste sig også, at han var ordblind.

"Det forklarede en hel del," konstaterer Jonas.

Men der var hans løb ligesom kørt. For lærernes beskyldninger om, at han ikke ville samarbejde, pissede ham af og fjernede lysten til at samarbejde.

"Jeg blev en rigtig rod. Alle de andre i min klasse var vildt dygtige til det faglige. Der var en af pigerne, der læste højt af avisen for os andre i børnehaveklassen. Det var sgu ikke altid så let. Så jeg passede ikke rigtigt ind. Jeg havde ingen venner – og så lavede jeg ballade," fortæller Jonas.

På et tidspunkt flyttede Jonas' familie til en anden del af landet. Det blev en ny start for Jonas, men nok ikke lige den start, forældrene havde drømt om.

Hash, hårde stoffer og en hjerneblødning

"Da vi flyttede, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville være alene mere. Men som den nye dreng i 8. klasse, der fagligt er på 5. klasses niveau, så står de tjekkede klassekammerater ikke ligefrem i kø for at blive din nye ven. Så dem jeg teamede op med, var dem, som ingen andre gad. Man kan vist roligt sige, at jeg kom i dårligt selskab," fortæller Jonas.

Den nye omgangskreds blev indgangen til et liv med først hash og ret hurtigt efter også hårde stoffer. Hashen brugte han som fartdæmper for at tage toppen af den rastløshed og den megen energi, der følger med at have ADHD. Stofferne blev en naturlig del af hverdagen, og Jonas endte som en af de hårde drenge på Istedgade, der finansierede sit eget misbrug ved at sælge stoffer til de andre narkomaner.

Stofferne fuckede Jonas' liv endnu mere op. Efter at have haft et par psykoser røg han på Sct. Hans Hospital ved Roskilde, hvor han i en periode var i medicinsk behandling.

"Men det skræmte mig egentlig ikke. Jeg kunne godt se, at jeg levede et lorteliv, og at der ikke var nogen fremtid i at være en del af stofmisbrugermiljøet. Men jeg kunne simpelthen ikke overskue, hvordan jeg skulle komme ud af det. Det var jo hele min omgangskreds, og de gutter, som jeg hang ud med, var på det tidspunkt min familie," fortæller Jonas.

Hans redning blev – lidt barskt – at han som 19-årig fik en hjerneblødning. Det blev et dramatisk vendepunkt.

"Der blev jeg bange. Jeg var indlagt i fire en halv måned, og det giver altså god tid til at tænke over tingene. Når man er i det, så er det svært at se, hvor langt ude man er. Jeg blev ret hurtigt klar over, at jeg var nødt til at gøre noget ved min måde at leve på, hvis ikke mit liv skulle være helt spildt," siger Jonas, der forlod hospitalet med viljen til forandring.

"Det er i virkeligheden dét, det hele handler om. Man skal ville selv," siger Jonas, der umiddelbart efter tog kontakt til sin sagsbehandler hos kommunen.

"Han kunne godt se, at der skulle til at ske et eller andet. Så han fik skaffet mig ind på et bosted, der er gode til at håndtere unge stofmisbrugere, der også har det skidt psykisk."

Bostedet Stranden slog benene væk

Bostedet Stranden slog benene væk under Jonas, der ikke på forhånd havde de helt store forventninger til en verden fuld af pædagoger.

"Man kan jo sige, at jeg var blevet skuffet nogle gange. Men her var det helt anderledes. De var åbne og imødekommende og mødte mig der, hvor jeg stod. Der er individuelle regler for den enkelte beboer. Det kan jeg godt lide. De skærer ikke os alle sammen over en kam, men udfordrer os hver især på det niveau, vi har. Og de tvinger os til at tage ansvar for vores eget liv. Hvis jeg for eksempel falder i – og kommer til at ryge mig skæv – så får jeg ikke bare skæld ud af min støtteperson. Han er mere, du ved: 'Det er noget lort, Jonas. Hvad vil du gøre ved det?' Så i stedet for, at jeg bare får en eller anden straf, så bliver jeg i stedet nødt til at forholde mig til det lort, jeg har lavet. Det er hårdt. Men det er effektivt," fortæller Jonas, der er ved at have livet under kontrol.

Han er startet som kokkeelev på en restaurant i København. En helt ny måde for ham at leve på.

Spørg om hjælp – spørg alle du møder

"Det er første gang, at jeg har haft et job, der varede mere end en måned. For mig er det helt perfekt. Jeg knokler røven ud af bukserne en masse timer hver dag, og når jeg kommer hjem, så er jeg så træt, at jeg ikke kan andet end at gå i seng for at være klar til næste dag. Så der er ikke så meget tid at lave ballade i. Men der er da lang vej endnu. Jeg kan godt nogle gange tage mig selv i at tænke, hvornår det går galt igen. For det har det jo gjort gang på gang. Men jeg skal bare blive ved med at kæmpe. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal blive ved og ved. Hvis jeg slapper for meget af, så har jeg dem her til at minde mig om, hvor galt det kan gå," siger Jonas og viser sine tatoverede hænder frem. Minder fra den fortid som han nu kæmper for at lægge bag sig.

Han opfordrer andre unge med problemer til at søge hjælp.

"I starten tænkte jeg: Nu sætter du lige et halvt år af, Jonas. Så får du styr på dit liv. Men det kan man ikke, når man er så langt ude. Så spørg om hjælp. Spørg alle du møder. Til sidst møder du nogen der vil hjælpe."

Ungekompasset.dk  •  Østergade 5, 3. sal  •  1100 København K  •  Tlf. 50 846 846  • 
© Copyright 2011Disclaimer

www.ungekompasset.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.ungekompasset.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.ungekompasset.dk her --