Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Tip en ven   |  Print   |  Søg

Hvordan hjælper UU?

”Vi bygger bro og hjælper unge med at navigere rundt i uddannelsessystemet. I praksis vil det sige, at vi sammen finder ud af, hvad de har lyst til, hvad de har af kompetencer, og hvad de har af vanskeligheder, der måske betyder, at de har brug for særlig støtte. Det er især det sidste, der er vigtigt."

"Har man eksempelvis ADHD, så kan man få særlig støtte til uddannelse – og det kan vi gå ind og sikre. Vi hjælper f.eks. med at søge om SPS (socialpædagogisk støtte), eller at man får en mentor, hvis det er det, der er brug for. Vi skriver også ansøgninger og laver indstillinger om særlige uddannelsesforløb som Erhvervsgrunduddannelse eller Særlig tilrettelagt Uddannelsesforløb. Og så følger vi de unge på den nye uddannelse og sikrer, at alt går, som det skal, og at man får den støtte, der er aftalt.”

UU følger således de unge hele vejen – så længe der er brug for det. UU-vejlederen kan også gå med til møder, hvis der er behov for det.”

Hvem hjælper UU?

”Alle under 25 år kan få hjælp hos os. Det gælder også, hvis man har gået nogle år og ikke rigtig er kommet i gang med en uddannelse eller er droppet ud og ikke ved, hvad man så skal. Men er man i tvivl, kan man altid starte hos os i UU, så skal vi nok hjælpe dig videre eller finde ud af, hvem der kan hjælpe. Vores dør er altid åben, og du kan komme lige fra gaden. Men det er en god idé at ringe eller maile for at aftale en tid, hvis du vil være sikker på, at din vejleder er på sit kontor.”

Ungekompasset.dk  •  Østergade 5, 3. sal  •  1100 København K  •  Tlf. 50 846 846  • 
© Copyright 2011Disclaimer

www.ungekompasset.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.ungekompasset.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.ungekompasset.dk her --