Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Tip en ven   |  Søg

EGU – Erhvervsgrunduddannelse

Er du mellem 16 og 30 år, og tænder du ikke på bøger, kan en erhvervsgrunduddannelse, EGU, være en mulighed for dig.

EGU er en to-årig uddannelse med løn og stor vægt på praktik. Det vil sige, at du det meste af tiden er i praktik, og i de perioder får du løn. Det er altså en praktisk uddannelse, men du skal have mindst 20 og maks. 40 ugers skole. Det kan være på en produktionsskole eller andet.  Du får skoleydelse i den periode, du går i skole.
 
Du kan uddanne dig inden for mange forskellige brancher. Du kan f.eks. komme i praktik i:

  • et gartneri
  • et smedeværksted
  • en børnehave
  • et rørlæggerfirma
  • en kantine
  • en cykelsmed
  • et plejehjem
  • et snedkerfirma
  • en blomsterhandler
  • et bilværksted
  • en butik

og meget andet. Når du er færdig med EGU, får du et uddannelsesbevis.

Krav

For at tage en erhvervsgrunduddannelse skal du have gennemført 9. klasse.

Hvem skal jeg kontakte?

Du kan ikke selv melde dig til EGU, men skal indstilles af din UU-vejleder. Derfor er det også din UU-vejleder, du skal snakke med, og som hjælper dig i gang og med at få kontakt til en egu-vejleder, der hvor du bor. Egu–vejlederen hjælper dig med at finde praktikplads og alt det praktisk, som at lave en EGU-uddannelsesplans osv. Din EGU-vejleder følger dig tæt gennem hele forløbet.

Links

Du kan læse mere om EGU og se film med andre unge på www.egu.dk/

Ungekompasset.dk  •  Østergade 5, 3. sal  •  1100 København K  •  Tlf. 50 846 846  • 
© Copyright 2011Disclaimer

www.ungekompasset.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.ungekompasset.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.ungekompasset.dk her --