Snak om det - nyt undervisningsmateriale til børn
Godt og vel 450.000 børn og unge er pårørende til forældre med diagnosticerbare psykiske sygdomme, de er ofte en overset gruppe, der har brug for støtte til at tale om problemerne.
Psykisk sårbarhed rammer alle, og det kan ofte være svært at tale med børn og unge om de svære ting, der foregår indeni.
Psykiatrifonden har derfor udviklet et gratis undervisningsmateriale ’Snak om det’. Materialet sætter fokus på, hvordan det er at være barn i en familie, hvor enten far, mor eller en søskende er psykisk sårbare.
Der er lavet en lang række forskellige temaer fra ADHD, angst, alkohol til depression og PTSD. For hvert tema er der også en lille tegnefilm, der viser, hvordan det er at være i en familie, hvor faderen har angst, eller moderen er deprimeret.
Du kan finde Psykiatrifondens materiale ved at klikke her. På siden kan du foruden videoerne finde elevøvelser til alle temaerne og vejledninger til brug af materialet.