Gode råd
Vi har samlet en række gode råd til dig, der er psykisk sårbar. De gode råd er ment som en guide for dig, der ønsker et hurtigt overblik. På de enkelte organisationers hjemmesider kan du læse mere og uddybende information.
Det er altafgørende at få hjælp, hvis du ikke har det godt. Hold fast i, at selv den mindste lille fremgang er et skridt i den rigtige retning. En hverdag med faste holdepunkter, der fungerer, er en god begyndelse. Og her kan du selv gøre meget.
Få struktur på din hverdag
Sæt nogle realistiske mål for dig selv hver dag. Lav for eksempel en liste, hvor du hver ugedag får lavet mindst én praktisk ting derhjemme. Ros dig selv, når dagen er omme.
Kom ud
Ingen får det bedre af at være alene. I hvert fald ikke hele dagen. Hvis du kan, så sørg for at komme ud af dit hjem. Gå en tur eller hvis du har kræfterne til det, så lav lidt motion.
Hav kontakt med andre
Lav en liste over 3-5 personer, som du har lyst til at snakke med. Prøv at kontakt mindst én af dem og lav en aftale med dem om, at de ringer til dig mindst et par gange om ugen. Det behøver ikke være lange samtaler. En kort samtale kan give masser af energi. Hold fast i dine venner og familie og sørg for, at I er sammen og gør de ting, I plejer at gøre i det omfang, du magter det.