Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Tip en ven   |  Print   |  Søg

Spiseforstyrrelser

Det skønnes, at der i Danmark er omkring 75.000 mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse.

Spiseforstyrrelser handler om mere og andet end mad. Det handler i høj grad om følelser - maden er kun et symptom. Spiseforstyrrelser kan have alvorlige konsekvenser for din krop og dit sociale liv og være direkte livstruende.  Men jo hurtigere hjælp og behandling, desto større er chancerne for, at du får det bedre.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Selv om næsten alle unge har perioder, hvor de bekymrer sig om deres udseende, vægt og spisevaner, er det de færreste, der udvikler en egentlig spiseforstyrrelse. Der er tale om en spiseforstyrrelse, når tanker og ønsker om at ændre på dit udseende og vægt bliver til en besættelse af at få kontrol over din krop, og hvad du spiser. For nogle handler det om slet ikke at spise, for andre at overspise og andre igen at kaste op eller ekstremtræne.
Omkring 5 procent af alle unge piger udvikler en spiseforstyrrelse, f.eks. anoreksi eller bulimi. Men selv om det siges, at spiseforstyrrelser er mere almindelige blandt piger, så rammer det også drenge og unge mænd. Det skønnes, at op til 3 procent af drenge og unge mænd forsøger at regulere deres vægt i en sådan grad, at de får det dårligt.

Symptomer på spiseforstyrrelser kan være

• Overdrevne slankekure eller overspisning.
• Tænke og tale meget om kropsidealer, vægt og mad.
• Undgå sociale sammenhænge, hvor der skal spises.
• Kun spise bestemte fødevarer i bestemte mængder.
• Blive let irritabel og tilbagetrukken over for venner og familie.
• Gå med løstsiddende tøj for at skjule vægttab.
• Foretrække at spise alene.
• Lege med maden i stedet for at spise.
• Ekstrem træning.
• Føle sig afkræftet, svimmel og svag.
• Gå på badeværelset lige efter måltider.
• Have koncentrationsbesvær.
• Føle sig træt og drænet for energi.

Forskellige spiseforstyrrelser

Man kan inddele spiseforstyrrelser i fem typer:

• Anoreksi, hvor man nægter sig selv at spise.
• Bulimi, hvor man skifter mellem at overspise og at kaste op.
• Overspisning, hvor man i perioder overspiser store mængder mad uden at kaste op.
• Ortoreksi, hvor man er besat af sundhed, sund mad og motion i overdrevet grad.
• Megareksi, hvor man dyrker overdrevet meget styrketræning og strenge diæter for at få så stor, muskuløs og tung krop som muligt.

Du kan læse mere om de forskellige former på spiseforstyrrelse på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskades hjemmeside.

Fysiske og psykiske skader

Spiseforstyrrelser kan påvirke dit helbred negativt. Når du sulter dig selv eller har perioder, hvor du overspiser eller udrenser kroppen, kan du gøre permanent skade på din krop. Hvis du faster meget, risikerer du f.eks. at få knogleskørhed, hvor dine knogler bliver svage. Du kan skade din lever, få hovedpine, forstoppelse eller diarré, svimmelhed og ikke mindst hjerteproblemer. Kaster du op, efter du har spist, udsætter du dine tænder for mavesyre, som ødelægger tænderne, giver halsbrand, hjerteproblemer og mavesmerter. Afføringspiller kan give dig forstoppelse eller diarre, dehydrering og tarmsygdomme. 

Psykisk sætter en spiseforstyrrelse også sine spor, fordi en spiseforstyrrelse medfører en større risiko for at udvikle angst, selvskadende adfærd og depression. I værste fald kan du dø af sygdommen – både af de fysiske skader på din krop og underernæring, men også på grund af tanker om selvmord, som ofte kommer i forbindelse med depression.

Brug for hjælp?

Det kan være svært at erkende, at du har brug for hjælp, når du har en spiseforstyrrelse, og det er vigtigt at få hjælp til at finde tryghed i andre ting.

Hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade kan du få anonym rådgivning over telefon, mail eller chat. Du kan også gratis få personlig rådgivning, som stadig er anonym ved at møde op på et af deres kontorer i Aarhus, Odense eller København.

Du kan gå til din læge, som kan hjælpe dig videre til relevant behandling. Du kan altid kontakte socialforvaltningen i din kommune, hvis du har brug for råd og hjælp. Her kan alle få gratis og anonym rådgivning.

Kender du en med spiseforstyrrelse?

Der er mange unge, som har en spiseforstyrrelse, der skjuler det for familie og venner i stedet for at søge hjælp. Det kan også være svært at tale om, fordi den, der har en spiseforstyrrelse, ofte vil benægte det.

Hvis du kender en, der har en spiseforstyrrelse, så er det vigtigt at få talt med en voksen, som kan hjælpe. Som ven kan du støtte, lytte og vise forståelse for den, der har en spiseforstyrrelse. Men du kan ikke løse problemet. Det skal der professionel hjælp til.

Brug for hjælp nu!

Har du brug for akut hjælp, så finder du en oversigt over steder at kontakte her på Ungekompasset.

Du kan også søge efter hjælp i Ungekompassets database

Ungekompasset.dk  •  Østergade 5, 3. sal  •  1100 København K  •  Tlf. 50 846 846  • 
© Copyright 2011Disclaimer