Forside   |  Oversigt   |  Få teksten læst højt   |  Tip en ven   |  Print   |  Søg

Angst

Her og nu har ca. 350.000 danskere en eller anden form for angst. Det svarer til, at en elev i hver skoleklasse har angst.

Når man har angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Hver femte dansker får på et tidspunkt angst, der er så alvorlig, at der er tale om en psykisk sygdom. Det gør angst til en af de mest almindelige psykiske sygdomme.

Hvad er angst?

Sommerfugle i maven, svedeture og hænder, der ryster. Vi har alle oplevet at blive nervøse op til eksamen eller lige før en vigtig konkurrence eller fremlæggelse. Den form for nervøsitet kan være en hjælp, der får os til at yde vores bedste. Ved panikanfald er de symptomer meget kraftigere. Tager angsten overhånd, så den påvirker din hverdag negativt, varer i længere tid, og du ikke kan kontrollere den, så er det, at det bliver et problem.  

Angst er en ubehagelig følelse – en bekymring om, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor. Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindreværd og angst eller frygt for, at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger.

Hvorfor får man angst?

Man kan ikke sige præcis, hvad der udløser angst. Som regel er det en kombination af flere ting.
Nogle mennesker er født med en sårbarhed, der gør, at de lettere udvikler angst. Udsættes man for store belastninger som stress, mobning, kriser, dødsfald eller alvorlig sygdom, så kan man også udvikle angst. Ens opvækst og barndom spiller også ind. Det kan være, man er vokset op i et hjem med alkohol, stoffer, vold, seksuelt misbrug eller andet. Endelig kan angst også være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni.

Forskellige former for angst

Der findes forskellige former for angst: 

• Agorafobi. Hæmmende angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet.
• Socialfobi. Hæmmende angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.
• Enkelfobi. Angst i specielle situationer, f.eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.
• Panikangst. Anfald af angst, som er så uudholdelige, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.
• Generaliseret angst. Konstant angst, hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. Det kan være konstant nervøsitet over arbejde, skole, økonomi eller parforhold.
• Blandet angst – depressionstilstand. Blanding af angst og depression i så høj en grad, at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt, at man har en angsttilstand eller en depression.

Symptomer på angst

• Overdreven vedvarende bekymring.
• Anspændt og svært ved at slappe af.
• Altid forvente det værste.
• Urealistisk syn på problemer.
• Let at skræmme.
• Irritabel og humørsvingende.
• Åndenød, hjertebanken og smerter i brystet.
• Undgå svære situationer.
• Overdreven genert.
• Socialt isoleret eller tilbageholden.
• Koncentrationsbesvær.
• Søvnproblemer.
• Rysten eller skælven.
• Svedeture.
• Allergiske reaktioner.
• Problemer i skolen, på arbejdet eller i familien.

Behandling

Behandling af angst består normalt af samtaleterapi og adfærdsterapi, hvor man lidt efter lidt udsætter sig selv for en lille smule angst, som man godt kan klare, og langsomt gør mere af det, man er bange for. Nogle gange kan en kombination med medicin være nødvendig.

Kender du en, der har brug for hjælp?

Hvis du kender en, du tror, har problemer med angst, så er det vigtigt, at personen får hjælp. Vi ved nemlig, at angst ofte starter i barndommen eller teenageårene. 80 procent af alle, der udvikler angst, er under 20 år, når lidelsen bryder ud. Og vi ved også, at jo hurtigere man får hjælp eller kommer i behandling, jo lettere er det at komme af med angsten igen. Derfor er det bedste, du kan gøre at tale med en voksen, som kan sørge for, at din ven eller veninde får den rigtige hjælp.

Brug for hjælp?

Går du rundt og er angst, så er det bedste, du kan gøre, at tale om det. Det kan i første omgang være en god ven eller veninde, eller du kan ringe til en anonym telefonrådgivning, hvis du har det bedre med det.  Har du det stadig dårligt, så skal du gå til din læge for at få hjælp. Sammen kan I finde frem til den bedste behandling for dig. 

Download


Download faktaark om Angst

Brug for hjælp nu!

Har du brug for akut hjælp, så finder du en oversigt over steder at kontakte her på Ungekompasset.

Du kan også søge efter hjælp i Ungekompassets database

Ungekompasset.dk  •  Østergade 5, 3. sal  •  1100 København K  •  Tlf. 50 846 846  • 
© Copyright 2011Disclaimer